torsdag den 16. august 2012

Update #4

Hej alle sammen <3

Det her indlæg kommer ikke til at handle om neglelak, som jeg egentlig havde tænkt mig.. Istedet vil jeg fortælle lidt om hvad der sker i mit liv for tiden..

Jeg er lige startet på VUC i Roskilde, temmelig hårdt synes jeg. Har haft timer til kl. 17 de to første dage jeg startede, og vi fik kun en kort introduktion. En anden ting er at folk er en del ældre end mig (jeg er 17 og de fleste andre er 20 eller over..) men jeg tager en dag ad gangen. Det hårdeste er dog at skulle undvære min kæreste (som bor i jylland) og det har været svært ikke at kunne komme hjem til ham, og være sammen med ham. 


Igår (på min første dag) var jeg helt færdig, og magtede ingenting. Idag går det dog bedre, men det er stadig meget svært for mig, at vænne mig til min nye hverdag, jeg håber dog det bliver bedre med tiden. 


Jeg bruger en ny computer for tiden, en som jeg har lånt, der har webcam så jeg kan skype hver dag med min kæreste, så her er et billede af hvordan jeg ser ud lige nu <3





Håber i alle har det godt (forhåbentlig bedre end mig)
Knus Rosa <3

tirsdag den 7. august 2012

Hvad skal den her blog blive til..?

Jeg har længe gået og tænkt over om jeg mon skulle lave et overordenet "tema" over min blog. Som fx min veninde Astrid (polish-life.blogspot.dk) som har en blog om neglelak, men jeg holder dog alligevel fast i (indtil videre..) at bevare min blog som den er, hvor jeg bare kan skrive om hvad der falder mig ind. Det er nok ikke den måde jeg får flest 'læsere' på, men jeg kan godt lide den frihed i ikke at skulle "tilfredsstille" de faste læsere, og bare kunne skrive om hvad jeg har lyst til.

Dog tror jeg måske godt jeg kunne finde på at enten lave en helt ny blog, eller lave den her om til noget bestemt, så jeg kan gøre den lidt mere interessant for dem der læser den. Ved bare ikke hvad den så skulle handle om. Selvom jeg har fået en stor interesse indenfor neglelak, tror jeg ikke det vil blive om det, da der er så mange andre, og nogen som går mere op i det end jeg gør. 

Hvis i har nogle idéer om hvad det kunne være om, eller hvordan jeg kan finde ud af det, må i meget gerne skrive nogle forslag hvis det er :-)

..

Udover det, så har jeg tænkt mig at lave et indlæg om nogle af de neglelak jeg skrev om i mit indlæg "update #3", hvor jeg viser hvordan de ser ud på :-)



Knus Rosa <3



ps. for at det her indlæg ikke skal blive helt kedeligt, får i lige et billede af en sød hund, (jeg vil have den hund!) en mops <3:



mandag den 30. juli 2012

Update #3

Kommer nu med endnu en update, siden det er lang tid siden jeg sidst har skrevet. :)
Håber i alle nyder jeres ferie? <3 Jeg var i Sverige i sidste uge med min kæreste, og min mor (min mor kommer fra Sverige) og der er ikke så meget at sige om den tur, udover at det selvfølgelig var rigtig hyggeligt.

Men en af de ting jeg fandt på turen var et par helt nye neglelakker:




Det er af mærkerne Wet n' Wild, Depend, og H&M. Lakken fra H&M er en matte top coat lak, og fra Depend købte jeg endnu en matte top coat (bare så jeg kan sammenligne), en neutral 'beauty polish', en lilla, og så to holographic neglelakker som jeg ikke kunne lade vær' med at købe <3

Der udover købte jeg som sagt to fra Wet n' Wild, og jeg er ret fascineret af den ene, som har en lille farve med et metal skær.


Den anden er en "over" lak, med lyserød "glitter". 

Den blå holographic neglelak fra Depend, er den eneste jeg har prøvet. Den er meget flot, og selvom den var lidt dyr, fortryder jeg ikke at have købt den.
Her er et billede for at demonstrere hvordan den ser ud:






Det var vist alt for nu, ha' det godt<3

Knus Rosa



søndag den 15. juli 2012

Update #2

Nå.. Så er efterskolen slut.. Undskyld jeg ikke har lavet en update noget før, men tiden har ligesom stået stillle herhjemme, og har bare, ja, slappet af derhjemme.

Det er skønt at have ferie, tiden går bare alt for hurtigt desværre.. :(
Men jeg nyder det i fulde drag! Håber i har en god ferie <3

Det der med at efterskolen er slut.. Ja, det er meget mærkeligt at tænke på, har jo trods alt levet der næsten et helt år. Men jeg tænker faktisk ikke for meget over det. Dog glæder jeg mig ikke så meget til at skulle på HF efter sommerferien. Det betyder nemlig at jeg skal undvære min kæreste i hverdagen, og alle mine gode venner fra efterskolen, og det bliver helt sikkert rigtig hårdt, men håber det kommer til at gå godt <3

Vil skrive lidt mere senere, men lige nu kan jeg ikke komme i tanke om hvad mere jeg skal skrive, det er sent... <3


Hav det rigtig godt<3

Knus Rosa








torsdag den 21. juni 2012

ENDELIG!

YES! Endelig færdig med alle eksamnerne! :D
De vil så sige de mundtlige. De skriftlige havde jeg i sidste måned, og dem har vi endnu ikke fået karakter for, desværre :/
Men mine mundtlige karakterer lyder sådan:

Matematik: 4
Engelsk: 10
Dansk: 7


Jeg kan ikke vove at påstå at jeg er meget stolt over mine karakterer, havde håbet på en karakter højere i alle fag, men så skal det så også lige siges at det er første gang jeg er til mundtlig prøve, så jeg var slet ikke forberedt nok til hvordan det foregik og hvad kravene er i Fs10. Men udover det er det da heller ikke helt skidt, og jeg er virkelig også bare glad for at have det overstået, puha, mundtlig er ikke sjovt! Så foretrækker jeg altså skriftlig!

Men i sådan her nogle situationer går det virkelig også op for mig, hvor lidt sådan nogle eksamner viser hvor god man er, og hvilke færdigheder man har. Min kæreste som er på det samme niveau som mig, fik 4 i dansk, og han fik 12 sidste år. Desuden kan man jo være både uheldig og heldig med hvad man trækker i de forskellige fag. Jeg synes nu jeg var okay heldig at trække essay i dansk, da jeg har det ret godt med essay, men alligevel lød karakteren på 7.

Jeg har også oplevet at den karakter man får, kan gøre at ens selvtillid daler en smule. Jeg troede jeg kunne få 12 i engelsk, og blev vist lidt for selvsikker, men det har bare lært mig at man ikke skal forvente for meget af ens karakter, og bare være tilfreds med det man får, og klappe en selv på skulderen og sige "du gjorde det sgu".




Knus Rosa

lørdag den 16. juni 2012

Update

Først og fremmest, undskyld jeg ikke har fået skrevet i noget tid, har haft en masse ting og tænke på, bl.a. eksamner (nu mangler jeg heldigvis kun dansk), men på det sidste er jeg også blevet grebet af en ny hobby/interesse. Man kan godt lidt sige det er min venindes skyld (Astrid/polish-life) der har gjort mig så interesseret i negle og neglelak :-)
Men jeg har fundet ud af at det er en helt ny måde at være kreativ på, og det er faktisk ret sjovt! Dog er jeg lidt bekymret for de penge jeg er begyndt at bruge på neglelak, så det er bestemt ikke en hobby for dem med kun få skillinger i pungen ;-)

Tænker at jeg måske lægger nogle billeder ud med nogle af mine kreationer, hvis det bliver pænt. Der er også en masse andre ting jeg skal have delt herinde, men det er bare lige det med at få tid ;-)



Og så forresten, så venter der 7 (og måske flere snart) pakker derhjemme (er jo på efterskole og kommer ikke hjem før d. 29) fra ebay, så jeg glæder mig bestemt til at se det! Skal nok lige dele det med jer når jeg kommer hjem :-)


Knus Rosa <3

søndag den 3. juni 2012

Endnu en..

Endnu en af mine store glæder i livet, er fotografering. Jeg har siden jeg var helt lille, elsket at tage billeder, og kan slet ikke styre mig hvis jeg får et kamera i hånden!
Jeg har også altid ladet mig fascinere af smukke billeder andre har taget (selvom jeg kan blive en smule misundelig og tænke "hvorfor kan jeg ikke det?").


Men for at vise mine evner inden for fotografering (det er ikke det store, rolig nu) vil jeg lægge et par ind her, for (måske) nogens interesse..? :-)








Billederne er fra derhjemme, i Japan og det sidste fra Irland

Flere billeder kan tilføjes (hvis det ønskes?) :) <3
Knus Rosa

tirsdag den 29. maj 2012

Random (min dag)

Det her indlæg vil nok være den mest randomme jeg har lavet, så undskyld til alle der hader når man skriver ting der er irellevante..

Lige nu ligger jeg syg på mit værelse på efterskolen.. Det er en smule kedeligt, men faktisk heller ikke helt værst. Jeg må ikke forlade mit værelse, bortset fra at gå på toilet osv., men jeg slipper fra timerne, og kan bare sidde på computeren hele dagen, og snakke med folk enten via internettet eller i virkeligheden når de kommer forbi :)

Der er sådan ca. en måned tilbage af mit efterskole år, og jeg tror ikke rigtig det er gået op for mig endnu. Jeg glæder mig til sommerferie, og kan slet ikke tænke på at jeg skal forlade efterskolen til den tid. Det bliver virkelig mærkeligt ikke at skulle omgås mennesker hele tiden, og ikke bare at kunne være sammen med dem man har lyst til, når det skal være.
Vil gerne høre hvis i har nogen kommentarer til det at gå på efterskole? :)


Anyways, jeg tror ikke jeg har noget spændene at fortælle idag. Dog har jeg lige købt en halskæde på ebay, til omkring 5 kr. lol. Den var faktisk ok pæn, så jeg glæder mig til at den når frem.
Det er virkelig det jeg elsker ved ebay, at man kan købe ting til ingen penge! Ulempen er så at man tit kommer til at købe en masse bras (som i sangen ebay af Weird Al Yankovic, som er en parodi af sangen I Want It That Way af Backstreet Boys, god sang btw) 


Har dog haft en masse bøvl med paypal, men når det endelig virkede har det være så meget lettere at købe ting på ebay! Jeg vil anbefale folk at kigge på ebay hvis de skal købe noget, for det fås for det meste meget billigere derinde, men pas nu på ikke at blive afhængige! :b
Man skal bare være forberedt på at komme til at vente i lang tid (op til en måned) før ens pakke kommer frem.


Halskæde til ca. 5 kr.!
Ses skønne mennesker<3

Knus Rosa

tirsdag den 22. maj 2012

Agnes Cupcakes

Inde midt i København ligger en af mine absolut favorit butikker. Den hedder Agnes Cupcakes, og de sælger, som navnet antyder, cupcakes (self.). Men grunden til at den er så god, er kvaliteten på de hersens cupcakes, hver gang jeg tager en bid af deres kager, er det som om englene holder fest på min tunge. De er søde, uden at være for søde (efter min smag) og kagen og frostingen er et perfekt match, og smager bare sindsyg godt<3





Mine personlige ynglinds er klart dem med chokolade (da jeg er kæmpe chokolade elsker), som Black and White (med hvid og mørk chokolade) som nok er min favorit.


Det er forskelligt fra dag til dag, hvilke slags de har (undtagen Red Velvet, Dark Chocolate og Kids, som de har hver ugedag)
Jeg har smagt en stor del af dem, men jeg synes det er op til en selv at beslutte hvad man vil vælge, ud fra hvad man bedst kan lide. Men hvis man er chokolade elsker ligesom mig, vil jeg klart anbefale at man prøver nogen af dem med chokolade!<3


De har åbent første søndag i måneden, og ellers alle dage. Her er et link til deres hjemmeside: agnescupcakes.com

Carrot
Black and White



 




Ps. (02-06-12) Der har været meget dårlig medie omtale omkring Agnes Cupcakes ang. de ansattes vilkår.. Så lige nu knokler de for at ikke at gå konkurs. Jeg håber virkelig for dem at de klarer det, og håber virkelig at folk vil fortsætte med at købe deres cupcakes, for jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre hvis de lukkede (jeg elsker deres cupcakes!!!!) Så gør mig (og dem og alle de andre) en tjeneste ved at støtte dem, hvis i har mulighed for det <3

fredag den 18. maj 2012

Courage - Sang lavet af mig og min veninde

Hey folks <3
For lidt under en måned siden, lavede mig og en veninde (ex-roomie) på min efterskole, vores egen sang. Hun har fundet på melodi, og jeg har fundet på teksten, og så spiller hun klaver og jeg synger :)

Sangen hedder Courage (på dansk: mod) og handler om at turde være sig selv, og ikke gemme sin personlighed væk. Det er inspireret af det at gå på efterskole, og hvor meget man kan udvikle sig af at gå på efterskole. Billederne i video'en er også fra den efterskole vi går på<3

Vi øvede den omkring 5-6 gange, så optagelsen er langt fra perfekt. Grunden til at vi lavede den her sang, og lagde den ud på youtube, var fordi vi havde set en plakat hvor der stod man kunne vinde en indspilning af sin sang, og så da vi i forvejen havde snakket lidt om at lave en sang sammen, bestemte vi os for at prøve at deltage i konkurrencen.


Konkurrencen er vist slut nu, og mig og min veninde har vist ikke vundet, desværre, men jeg tænkte at jeg alligevel ville dele den herinde<3

Her er linket: http://www.youtube.com/watch?v=YViAmiDfQYQ

I kan gå ind og høre den, kommentere, gøre hvad i vil. Både dårlig og positiv feedback er velkommen, selvom vi selvfølgelig vil blive mest glad for positiv ;-)


Tak for at læse med! <3

Knus Rosa

mandag den 14. maj 2012

Circle lenses

Som skrevet i mit tidligere (første) indlæg, vil dette indlæg handle lidt om circle lenses.

Circle lenses er nogle kontaktlinser som får øjnene til at se større ud, og er ret udbredt i asien fx Japan, hvor pigerne går efter at ha' store dukkeøjne. Men jeg synes det kunne være fedt at prøve at have nogle, da jeg elsker sådan noget med makeup og at eksperimentere med det.

Jeg har to par: Et hvor det er sort rundt om øjet, og et par der er blå (de største af de to)
Begge par har jeg fået af min søster i gave.<3


De sorte
De blå















Det er måske ikke så tydeligt, men håber man kan se det<3


Fordele og ulemper ved køb af circle lenses:

Ulemperne er at man højst sansynligt ikke kommer til at bruge dem så meget (medmindre du godt kan lide at gå med den slags til hverdag, eller tit klæder dig ud) og de kan godt være lidt ubehagelige at have i, specielt de store.

Fordelene er at de er mega seje, og gør noget for øjnene så de ser en del større ud. Det er ikke noget jeg tit har på, men jeg synes nu de er meget fede alligevel :-). Så det er kun hvis man kan lide sådan noget, og ikke har noget imod at putte noget i øjnene (det kan godt være lidt grænseoverskridene i starten..)


Ellers hvis I har nogle spørgsmål omkring circle lenses er I velkommen til at spørge (fx hvis I er interesseret i flere billeder) men jeg kan nok ikke garantere at kunne svare på alt <3

 

Knus Rosa

lørdag den 12. maj 2012

Første indlæg!

Hej mennesker!

Dette vil blive mit første indlæg, og til jer der læser dette: Velkommen til<3
Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv: Jeg er 17 år, går lige for tiden på efterskole i 10. klasse. Jeg er rødhåret, men har ikke temperamentet derefter, jeg er meget rolig og holder af at være sammen med venner og familie.

Jeg elsker at synge og elsker musik, så jeg tror min blog vil blive en del omkring musik. Jeg lytter mest til Ellie Goulding, You Me At Six og mit største idol er Darren Hayes.
Darren Hayes var medlem af Savage Garden og jeg hørte dem første gang, engang hvor jeg lyttede til nogle sange på singstar, og sangen "I Want You" var med. Derefter lyttede jeg meget til Savage Garden sange, og så derefter Darren Hayes.

Hvis i er interesseret i at høre noget af Darren Hayes musik kan i høre hans nyeste album: 'Secret Codes and Battleships'.

Her er et link til en af (hvad jeg mener er) de bedste sange på albummet, Roses: http://www.youtube.com/watch?v=uQn3v98brsI


....

Anyways, det skulle jo handle om mig ;)
I er meget velkomne til at skrive til mig, det vil jeg blive glad for. Jeg tror mit næste indlæg vil handle lidt om Circle lenses :)



Ses smukke mennesker!<3
Knus Rosa


Dagens outfit :D